Så må det være på tide at der kommer lidt liv i nyt fra vores I-kuld, så nu starter jeg (Birgit) og håber, at der er flere, der følger efter med nyt fra jeres dejlige hunde.

Siden sidst er det ikke blevet til så meget træning med Mignon. Da jeg igen kunne gå med hende efter min forstuvning, ja så gik der ikke lang tid, så blev jeg i det våde vejr “nedlagt” af tre store hunde – en Cane Corso, en Rottweiler og en Engelsk Stafforshire og muligvis også Mignon – det resulterede i et forvredet knæ (som jeg stadig mærker en del til) og et brækket håndled ØV ØV ØV smileysmiley så resten af den træningssæson var udelukket, ikke det bedste tidspunkt for så ung en hund. Da så mine trængsler var overstået, ja så kom turen til Mignon, hun havde leget med en 10 måneder gammel Grand Danois tæve og det gik ind imellem voldsomt til, som det nu kan med unge hunde
om aftenen haltede hun og dagen efter var det værre, så en tur til dyrlægen, som ligesom vi selv også mente at det var en kraftig forstrækning, så hun fik noget smertestillende, men øv dagen efter var der en bule på hendes ene forpote, så en tur til dyrlægen igen, der så røntgenfotograferede hende og det viste sig at den ene klo var flækket, du kunne ikke umiddelbart se det og den sad fast, så dyrlægen valgte at give hende antibiotika og så håbe, men dagen efter var poten dobbelt så stor af betændelse, så nok engang til dyrlægen, som så alligevel måtte operere kloen væk, herefter 6 uger med sok og støvler og daglig aftørring med Klorhexidin – husk altid at ha’ det i huset, når man har hund, det kan forhindre mangen en gang infektion i diverse sår – og så pæne gåture i snor, så der ikke blev for meget hoppen og springen, efter første omgang antibiotika måtte hun ha’ nok en tur med noget stærkere og det hjalp heldigvis. Når det nu skulle være, så kom hun også i løbetid, så snoren skulle jo være på alligevel. Jeg havde forberedt mig og købt løbetidsbukser til hende (vi har lyse gulvtæpper i hele huset) men hun var så flink til at holde sig selv ren, så det blev kun til én dag med bukser på – forøvrigt var hun virkelig flink til både at beholde sok, støvler og bukser på, hun prøvede ikke på noget tidspunkt at få det af – dygtig pige smiley i det hele taget så virker det som om de uger i snor og med tæt kontakt til mig på turene har været rigtig godt, om det er det eller alderen, hun er blevet rigtig god til at holde øje med mig når hun er fri og hun vender sig om og kigger for at få lov til at løbe ud og hilse på nye hunde, det er kun hvis det er en af de rigtigt gode legekammerater hun ser i horisonten, at naturen af og til går over optugtelsen og så drøner hun ned til dem.

Vi er så begyndt på vores forårstræning i Briard-regi igen, det går også godt, meeeen hun kan godt blive stædig, når der er noget hun ikke lige har lyst til nu. I tirsdags måtte jeg 2 gange stå og kigge hende dybt i øjnene efter en sit-kommando, jeg skulle lave et felt og hun skulle sidde og vente, hun rejste sig 3 gange og jeg måtte kigge hende 2-3 minutter i øjnene før hun gav sig og satte sig og efter 3. gangs stirren hinanden i øjnene veg hun med øjnene og denne gang blev hun siddende og var forøvrigt en engel resten af aftenen. Her er en øvelse, der er rigtig god for bagpartiet og hundens styring af samme, de skal stå med forbenene på den store spand og så langsomt gå rundt om den med bagbenene (det var for øvrigt en øvelse, fysioterapeuten gav vores gamle hund, da han havde fået en blodprop i ryggen og skulle trænes op) bagefter skal vores “små” hunde op og sidde i spanden.
i baggrunden går vores “onde” træner og lægger godbidder i nogle madskåle, ved siden af er der 3 kegler med et par meter imellem, hundene skal så komme mod os og ved hver kegle stoppe, når de får en stillingskommando, og de skal selvfølgelig ignorere de lækre godbidder i madskålene – hvad de mennesker dog finder på. Vi er 8 hunde, der træner, vi træner ikke konkurrencetræning, men lidt af hvert, enkelte agility ting, hoola-ringe, touch-puder og bolde, apport og selvfølgelig også lydighed. Vores træner har også 3 agilityhold om mandagen og det er min mening at starte med Mignon, når de nye hold starter i juli, hvor jeg regner med at kloen er fin nok til at vi kan gøre det.

I april var Mignon så nok engang udstillet, denne gang ved DKK’s udstilling i Roskilde, og hun klarede sig lige så fint som sidst: CK 1 BTK CERT BIR og Kvalificeret til Cruft, så jeg og handleren Flemming var stolte begge to smiley ja og selvfølgelig også Annamarie smiley

Da Annamarie ikke har mulighed for lige nu at arrangere Mentalbeskrivelse og da vi i hundekredse har hørt, at det er svært at få nok hjælpere til beskrivelserne i øjeblikket, så har Tommy og jeg valgt at takke ja til en plads her i Kreds 1, så Mignon skal til mentalbeskrivelse den 7. juni og vi er virkelig spændte. Mignon er en forsigtig hund, men samtidig også meget nysgerrig og årvågen, så når hun af og til bliver forskrækket over noget, så løber hun væk, men er meget hurtig til at komme tilbage og undersøge, hvad det var. men jeg er spændt på om hun løber langt væk, før hun evt. kommer tilbage, men jeg ved af erfaring fra de andre hunde, vi har været til mentalbeskrivelse med, at man tit tror man ved, hvordan hunden vil reagere og så bliver man alligevel overrasket, nogen gang positivt og andre gange det modsatte, men så kan man måske se, hvad man evt. skal arbejde med med sin hund for at støtte den.

Mignon er stadig venlig og rar ved andre hunde og leger med mange – store og små – men jeg kan mærke, at hun kan blive skarpere ind imellem og så stopper jeg hende, for det er nu, det skal stoppes, så hun stadig kan omgås alle og ikke tro, at hun skal bestemme, men det går også fint med at stoppe hende, hvis jeg synes det bliver for voldsomt.

Nå, nu vil jeg slutte, så kan jeg jo vende tilbage og fortælle hvordan mentalbeskrivelsen går og jeg håber at høre lidt fra jer andre, hvordan går det med jeres hunde og hvor høje er de blevet smiley

Mignon måler nu 67-68 cm og vejer ca. 35 kg

smileysmileysmileysmiley